Fire grunde til at investere i ejendomme i Nordvest

Emilie Schultz-Nybye
Content marketer

Har du planlagt dine investeringer for 2019? Du har nu mulighed for at investere i ejendomme i Nordvest, hvor boligpriserne er steget med 14% fra sommeren 2017 til sommeren 2018. Vi har optegnet fire grunde til, hvorfor vi mener, at Nordvest er en god investeringsmulighed og en oplagt tilføjelse til din investeringsportefølje.

Nordvest er uden tvivl Københavns nye hippe bykvarter, hvor kultur- og erhvervslivet vokser i takt med at nye kaffebarer, lækre spisesteder og populære ølbarer rykker ind i bydelen.

Men sådan har det ikke altid været. Engang var Nordvests sydlige del fyldt med åbne kornmarker mellem Utterslev Landsby og Nørrebro. Markerne blev dog hurtigt erstattet af det vi i dag kender som det gamle industrikvarter med Rentemestervej, som dens centrale erhvervsvej. I dag har kreative ildsjæle indtaget de gamle ejendomme i industrikvarteret, hvilket har formet Rentemestervej som Nordvests kreative åre med alt fra eget kafferisteri til gallerier.

Nord for industrikvarteret breder Nordvest sig op ad Bispebjergs grønne bakke, hvor de ikoniske kulturmiljøer Grundtvigs Kirke, Bispebjergs Kirkegård og Bisperbjerg Skole ligger. Denne del af Nordvest er kendt for blandt andet sit prestigefyldte boligbyggeri med store gårde i karréerne, hvor arbejdsmanden engang boede dør om dør med bogtrykkeren og tandlægen. Med 1960’ernes drøm om hus og bil forlod mange dog Nordvest, hvorefter boligerne blev anvist til socialt sårbare borgere, hvilket gav bydelen en social slagside med årene.

Nordvest er således den klassiske storbyfortælling, hvor et nedslidt bykvarter blomstrer op og bliver smart. En udvikling, som vi allerede har set med Vesterbro og Nørrebro, hvor først de unge, kreative kunstnertyper flytter ind og skaber nye kulturelle tiltag. Derefter begynder gallerierne, caféerne og sidenhen restauranterne at rykke med, mens boligerne bliver renoveret og børnefamilierne følger trop.

Vi har lavet en oversigt, der giver dig et indblik i, hvorfor vi mener, at Nordvest er en oplagt investeringsmulighed med stort potentiale for investeringer i ejendomme:

1. Stor efterspørgsel på lejligheder i Nordvest

Det er ingen hemmelighed, at det er dyrt at købe ejerlejlighed i København. Ejerlejligheder i Nordvest ligger stadig i den billige ende i København, hvis du sammenligner med Vesterbro, Frederiksberg og Indre By, hvor kvadratmeterpriserne ligger på de 40.000-52.000 kr. Og med en stor tilflytning af nye indbyggere i København, søger mange mod billigere kvarterer, hvilket genererer en stor efterspørgsel på boliger i netop Nordvest.

På blot et år fra sommeren 2017 til sommeren 2018 er ejerlejlighedspriserne i Nordvest steget med 14 procent. Nordvests popularitet afspejles således i de seneste fem par års prisstigninger på lejligheder, som fremgår af nedenstående graf. 


Boligpriser i Nordvest. Kilde: Robinhus.dk

Boligpriser i Nordvest Brickshare

Kigger du eksempelvis på priserne på ejerlejligheder i bydelen fra sommeren 2017 til sommeren 2018, er de steget med 14 procent. Derudover har den øgede efterspørgsel på ejerboliger i København generelt haft en naturlig afsmittende effekt på lejepriserne, som har været stødt stigende i de senere år, således at lejeniveauet i hovedstaden stiger 1,7% om året.

2. København har gevaldigt vokseværk

Når du foretager en investering i ejendomme, skal du altid holde øje med befolkningsvæksten i det givne område, da udviklingen kan få stor betydning for boligpriserne. For jo flere, der ønsker at bo et bestemt sted, jo mere vil priserne blive presset op.

Ifølge en fremskrivning fra Danmarks Statistik bliver vi flere og flere mennesker i Danmark. Det er primært omkring de større byer, at befolkningsvæksten vil være størst, og i København forventes indbyggertallet at vokse med hele 28,5% frem mod 2045. Det er en stigning fra 602.481 til 773.988 indbyggere, som alle skal have fat i en bolig i København.

Stigning af beboere i København. Kilde: Danmarks Statistik.

Befolkningsvækst i København Brickshare

København har kort sagt brug for flere boliger, hvilket er en af de største og mest reelle udfordringer lige nu for den danske hovedstad. Københavns Kommune vurderer således, at de frem til 2027 kommer til at mangle cirka 45.000 boliger.

Hos Brickshare har vi hovedsageligt fokus på investeringsejendomme i København, hvor vores strategi er forankret i nyere boligejendomme efter 2010, som er beliggende i attraktive etablerede områder eller udviklingsområder i Københavns kerne - tæt på velfungerende infrastruktur og grønne områder. Nye investeringsejendomme sikrer lave driftsomkostninger, fri markedsleje og attraktive boliger med bedst mulige planløsninger. Derudover har vi fokus på etablerede ejendomme, som er fuldt udlejet ved overtagelse, men vi har også fokus på projektejendomme, som står klar indenfor en kortere periode, hvorefter vi sørger for udlejning af lejlighederne.

Læs mere om Brickshares investeringsstrategi her

3. Kommunen investerer 60 mio. kr. i Nordvest

Fra 2016 til 2021 investerer Københavns kommune 60 mio. kr. i byfornyelse af Nordvest, hvilket fremgår af kvarterplanen Områdefornyelse Nordvest – Kvarterplan 2016-2021”. En investering, som vil bidrage til videreudviklingen af Nordvest, som en af Københavns mest hippe og eftertragtede bykvarter.

Byfornyelsen skal både understøtte Nordvests veloplagte boligkvarter i nord og det selvgroede industrikvarter i syd, hvor der skal etableres nye mødesteder i byrummet, nye byparker, bedre belysning i gaderne, renere og grønnere veje samt bedre boliger.

Med kommunens investering kan Nordvests beboere bl.a. se frem til:

  • At Nordvest skal være et trygt kvarter med en ny tryghedsindsats
  • En markedsplads for bydelens beboere
  • Et nyt byrum ved Smedetoften og ny bypark ved grønningen
  • Et unikt kulturmiljø, hvor kvarterets tradition for at omdanne bygninger af lokal- og kulturhistorisk værdi skal videreføres, så de får nye funktioner. BIBLIOTEKET og Dansekapellet er her to prominente eksempler.

Nedenstående graf illustrerer, hvorledes investeringen bl.a. skal anvendes og viser, hvilke parametre, Københavns Kommune vil forbedre i Nordvest.

Forventede investeringer i Nordvest. Kilde: Områdefornyelse Nordvest – Kvarterplan 2016-2021

Kommunen investerer i Nordvest Brickshare


4. Nordvest får en metrostation i 2019

I 2019 får Nordvest sin helt egen metrostation lige ved Nørrebro Station, hvilket forbinder bydelen endnu tættere med resten af København. Metrostationen vil uden tvivl give Nordvest endnu et løft og tiltrække endnu flere tilflyttere, da bydelens beboere således kan komme nemmere rundt i hovedstaden og videre ud i landet med offentlig transport. Og lige netop adgangen til offentlig transport er et af de vigtigste parametre, som du skal kigge efter, når du investerer i ejendomme.


Ny investeringsmulighed i Nordvest

Ifølge vores optik er Nordvest en oplagt investeringsmulighed med et stort potentiale for en investering i ejendomme. Du kan læse meget mere om vores nyeste investeringsprojekt i Nordvest her - eller du kan se nedestående video, hvor Chief Investment Officer, Jens Berner, fortæller om investeringsprojektet.

 

Kom godt i gang med en investering i Nordvest lige her.


Ejendomsinvestering made easy

+80 millioner i investeret beløb
Indløs dine andele på månedlig basis
11802 brugere på platformen
Modtag dit udbytte løbende